Der er mange spørgsmål, der melder sig i relation til at være udlandsdansker:
- Hvilken bolig må man eje i Danmark
- Hvor længe må man opholde sig i Danmark
- Under hvilke omstændigheder
- Hvad sker der skattemæssigt, hvis den ene ægtefælle flytter hjem
- Må man arbejde i Danmark, sidde i bestyrelse m.v.?
Allerførst skal det slås fast, at når man vil have sin fulde danske skattepligt til at ophøre og dermed kun blive begrænset skattepligtig til Danmark, så er det ét regelsæt for, hvad man må have til rådighed af bolig i Danmark.
Men det er et andet regelsæt, der er, hvis man allerede er blevet begrænset
skattepligtig, og dette forvirrer mange.
Når man bor i Danmark, er man fuldt skattepligtig til Danmark.
Ens skattepligtige status til Danmark efter fraflytningen afhænger af, om man
har en helårsbolig til rådighed her i landet, når man flytter.
Der er flere situationer, som man bør være opmærksom på.
Dobbeltdomicil – helårsbolig til rådighed i Danmark og i udlandet
Har man fortsat helårsbolig til rådighed i Danmark, når man flytter, er man som udgangspunkt fuldt skattepligtig til Danmark.
Har man også helårsbolig til rådighed i udlandet, skal det afgøres, hvor man reelt er skattemæssigt hjemmehørende.
Følgende momenter i prioriteret rækkefølge vil især indgå i vurderingen:
- Hvor har man de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser)
- Hvor opholder man sig sædvanligvis
- Hvor er man statsborger
Er man skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, skal man som udgangspunkt betale dansk skat, som hvis man udelukkende havde en bolig til rådighed i
Danmark.
Er man hjemmehørende i udlandet, skal man som udgangspunkt betale skat i udlandet, som hvis man udelukkende havde en bolig til rådighed i udlandet.
Det er én selv, der skal overbevise skattemyndighederne om, i hvilket land tilknytningen er størst, hvis man har helårsbolig til rådighed i flere lande.
Skattebetalingen beror i sidste ende på hvilket land, der er tillagt beskatningsretten i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og udlandet, hvis der en sådan.
Ingen helårsbolig til rådighed i Danmark ved fraflytningen
Hvis muligt er det typisk at foretrække, at man kun har helårsbolig til rådighed i ét land, når man flytter.
For ikke at have rådighed over en helårsbolig i Danmark, når man flytter, skal man:
- Sælge helårsboligen eller
- Sætte den til salg og tømme boligen for møbler og indbo
- Udleje eller fremleje helårsboligen i en for udlejer uopsigelig periode på mindst 3 år. Opsiger lejer lejeaftalen inden for denne periode, har udlejer en forpligtelse til at genudleje boligen hurtigst muligt.
- Sætte den til leje og tømme boligen for møbler og indbo
Det er vigtigt at bemærke, at en bolig uden bopælspligt er en helårsbolig – medmindre den har sommerhusstatus.
Man kan i øvrigt typisk ikke sidde som direktør i et dansk selskab, hvis den fulde skattepligt til Danmark skal ophøre. Man kan godt sidde i bestyrelsen og/eller være ejer.
Når den fulde skattepligt til Danmark er ophørt, så er man kun begrænset skattepligtig til Danmark.
I denne situation er det først, hvis man har opholdt sig i Danmark i 6 måneder eller derover – ud af en hvilken som helst 12-måneders periode – at ens fulde danske skattepligt genindtræder.
Man kan altså opholde sig i Danmark i lige under 6 måneder ud af en 12-måneders periode, uden at den fulde skattepligt genindtræder.
Et hvert påbegyndt døgn tæller som et fuldt døgn. Som eksempel kan nævnes, at hvis man kommer ind i Danmark kl. 23,50 og forlader Danmark igen kl. 00,10, så har man i skattemæssig henseende været her i 2 døgn, selvom man i praksis jo kun har været her i 20 minutter.
Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at kortvarige ophold i udlandet på ferie eller lignende tæller med i opholdsdagene i Danmark.
I praksis anbefaler vi således, at hvis man skal på ferie andre steder end i Danmark eller bopælslandet, så bør man ikke rejse ud fra Danmark på ferie.
Helårsbolig til rådighed i Danmark som begrænset skattepligtig
Når man allerede er udlandsdansker (begrænset skattepligtig til Danmark), må man fx godt købe en helårsbolig i Danmark, uden at den fulde skattepligt af den grund genindtræder. Det samme gælder, hvis man fx lejer boligen ud, og de 3 år med lejer er gået, og man igen får råderet over boligen.
Hvis man ikke ønsker at opholde sig i et sommerhus, når man er i Danmark, kan det fx være nærliggende at erhverve lejlighed med sommerhusstatus. Men dem er der bare stort set ingen af i Danmark.
Derfor er der mange, der erhverver en bolig uden bopælspligt.
Men hvis man erhverver en ejendom med bopælspligt, gør det isoleret ikke, at den fulde danske skattepligt genindtræder, men man skal være opmærksom på, at kommunen kan kræve den beboet. Derfor kan det være praktisk at have én uden bopælspligt, men det har ikke noget med skat at gøre. Men pas på med at foretage sig arbejde i Danmark, når man har bolig til rådighed i Danmark – med eller uden bopælspligt (se nærmere herom senere).
Det afgørende for, om den fulde skattepligt til Danmark indtræder, er, om man tager ophold i Danmark.
Personer, der erhverver bopæl i Danmark uden samtidig at tage ophold i Danmark, bliver først fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophol
BEMÆRK: Hvis man har helårsbolig til rådighed i Danmark, er det meget vigtigt, at man ikke foretager sig noget videre arbejdet i Danmark. En bolig uden bopælspligt er i øvrigt en helårsbolig, hvilket mange tager fejl af – medmindre den har sommerhusstatus.
Kombinationen af at have helårsbolig til rådighed i Danmark og samtidig foretage sig arbejde, når man er her, kan medføre, at den fulde danske skattepligt genindtræder.
I en konkret sag har SKAT afgjort, at deltagelse i blot et enkelt bestyrelsesmøde på dansk jord gjorde, at den fulde danske skattepligt genindtrådte.
Omvendt kender vi Kinnock-sagen, hvor SKAT har accepteret, at hans fulde danske skattepligt IKKE genindtrådte på trods af, at han har helårsbolig til rådighed her, hans kone og børn bor her, og han har deltaget i 3 møder på dansk jord, samt foretaget sig sporadisk arbejde i form af besvarelse af mails og telefoner. Det samme gjaldt Camilla Vest-sagen.
Så der er altså ikke fuldt klarhed på dette område, hvorfor man skal være uhyre opmærksom.
Der er fremlagt et forslag til, at man som udlandsdansker med helårsbolig til rådighed i Danmark må arbejde her i op til 10 dage om året. Men det er endnu ikke vedtaget.
Andre opholdsregler hvis man har helårsbolig til rådighed i Danmark
Man skal være opmærksom på, at hvis man har helårsbolig til rådighed i Danmark, så gælder der andre regler for hvor længe, man må opholde sig i Danmark.
I denne situation må man maksimalt opholde sig i Danmark i 3 måneder ad gangen og i maksimalt i alt 180 dage ud af en 12 måneders periode.
I denne situation skal kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende IKKE medregnes i det danske ophold.
Hvor længe skal man så være ude af Danmark, før der starter en ny 3 måneders periode, når man kommer tilbage?
Dette spørgsmål har vi fået svar på ved et bindende svar, SKM2012.476.SR. I dette har skatterådet afgjort, at et ophold i udlandet på 1-2 uger er nok.
Ægtefællers tilbageflytning til Danmark
Hvis man er gift/samboende, og begge bor ude og er begrænset skattepligtige til Danmark, og den ene vil flytte til Danmark, bliver den ægtefælle/sambo, der bliver boende i udlandet, ikke automatisk fuldt skattepligtig til Danmark, fordi den anden flytter hjem.
Den ægtefælle/sambo, der bor i udlandet, kan have kortvarige ferie- eller weekendbesøg i Danmark, uden at der indtræder fuld skattepligt.
Men da man nu er i den situation, at man via sin ægtefælle/sambo har helårsbolig til rådighed i Danmark, skal man passe på med at arbejde, mens man opholder sig i Danmark, for så kan kombinationen gøre, at man skattemæssigt har taget ophold her, og så genindtræder den fulde skattepligt til Danmark.
Og man skal selvfølgelig også være uhyre opmærksom på, at man så kun må opholde sig i Danmark 3 måneder ad gangen – se forrige afsnit.
