Frankrig og Spanien har tidligere været særdeles gunstige lande at bosætte sig i, hvis man vil have lav skat af sine pensionsudbetalinger.

Men med mindre man nåede at flytte dertil inden den 28.11.2007, så skal man betale skat både til Danmark, Frankrig og Spanien.

Der er dog mange andre lande, der stadig er attraktive at flytte til.

Man skal selvfølgelig være opmærksom på mange forhold, herunder skatteflugtspakken (også kaldet ”lågeskatten”). Den beskrives i særskilt afsnit.

Herudover kan der være anderledes arveforhold, arveafgifter, formueskatter og lignende, som er
anderledes end i Danmark.

Har De ønsker om at nyde otiummet i udlandet, så kontakt os for et indledende møde, hvor vi sammen kan drøfte mulighederne, alt afhængig af Deres pensionsordninger og ønsker.