Man skal være meget opmærksom på, at der findes en såkaldt skatteflugtspakken – populært kaldet ”lågeskatten”.
Man skal være meget opmærksom på, at der findes en såkaldt skatteflugtspakken – populært kaldet ”lågeskatten”.
Beskatning ved fraflytning sker forskelligt alt efter, om det er frie midler eller pensionsmidler.
Frie Midler:
For aktier, anparter, obligationer, erhvervsejendomme o.lign. gælder, at ejeren ved fraflytning beskattes af forskellen mellem købsprisen og den skattemæssige værdi, som værdipapirerne/aktiverne har på fraflytningstidspunktet.
Noterede værdipapirer sættes til kursværdien ved fraflytningen.
Er der aktier/anparter, der ikke er noteret, sættes værdien typisk til indre værdi. Der kan komme tillæg efter goodwill cirkulæret, hvis resultatet i virksomheden før skat og renter har udviklet sig positivt i de 3 på hinanden følgende år, forud for fraflytning.
Man skal være opmærksom på, at hvis man flytter inden 1. december, så er det foregående års regnskab, der lægges til grund. Flytter man i december, er det indeværende års regnskab, der lægges til grund. Danske ejendomme sættes til offentlig værdi.
Der opgøres altså en fiktiv fortjeneste på fraflytningstidspunktet, og der skal betales skat af denne fortjeneste.
Men man kan søge henstand med selve betalingen. Den beregnede skat resulterer i, at man får en såkaldt ”henstandssaldo” hos SKAT. Denne skal så betales, hvis man sælger aktiverne, hæver udbytte, likviderer m.v.
Hvis de pågældende aktiver er faldet i værdi på salgstidspunktet, ift værdien ved fraflytningen, så nedsættes den betalte skat tilsvarende.
Flytter man indenfor EU, skal man ikke stille sikkerhed for ”henstandssaldoen”, men det skal man, hvis man flytter udenfor EU.
Eksempel:
En gift person har aktier, der har en kursværdi på kr. 20.000.000 ved fraflytning.
Den oprindelige anskaffelsessum var kr. 5.000.000.
Der er en fiktiv fortjeneste på kr. 15.000.000.
Af de første kr. 96.600 (for ægtepar) betales 28 % i skat og af resten betales 42 %.
Skatten udgør således kr. 6.286.476. Dette beløb kaldes for ”henstandssaldoen” hos SKAT.
Vigtigt:
Husk at søge henstand hos SKAT.
Derudover er det særdeles vigtigt, at man hvert år indsender en beholdningsoversigt over de værdipapirer, man har, og som man også havde ved fraflytning.
Gør man ikke det – eller sendes den for sent – udløses skatten, og det kan være katastrofalt.
Pensionsmidler:
Flytter man til et land, hvor Danmark ikke har ret til at beskatte pensionsudbetalinger, så er man omfattet af skatteflugtspakken.
Flytter man derimod til et land, hvor Danmark også har beskatningsretten til
pensionsudbetalinger, så kan man undgå at blive efterbeskattes.
Da Danmark nu fx også har beskatningsretten til pensionsudbetalinger, hvis man bor i Frankrig eller Spanien, kan man undgå efterbeskatning af pensioner ved flytning fra Danmark til Frankrig/Spanien.
I det følgende vil vi gennemgå situationen, hvis man flytter til et land, hvor Danmark ikke har ret til at beskatte pensionsudbetalinger.
Danmark kan efterbeskatte særligt store pensionsindbetalinger foretaget i årene inden fraflytning.
Der sker ikke efterbeskatning af privattegnede pensioner men udelukkende af pensioner, der er administreret via arbejdsgiver og kun såfremt, indbetalingerne udgør mere end 20 % af gagen (inkl. ensionsindbetalingen).
Efterbeskatningen vedrører indbetalinger foretaget i en 5-års periode for
lønmodtagere og en 10-års periode for hovedaktionærer før fraflytningen fra Danmark.
En eventuel efterbeskatning sker ved, at indkomsten i fraflytningsåret tillægges de beløb, som indbetalingerne har oversteget 20 % af gagen for de enkelte år, og beløbet tillægges 6 % pr. år – herudover pålægger skattevæsenet renter, som ikke er fradragsberettiget.
Det er særdeles vigtigt at få gennemgået sine pensioner for at sikre, at man ikke får en overordentlig stor efterskat.
Efterskatten kan reelt komme over 100 %.
Eksempel:
Lønmodtager.
Vi viser i nedenstående skema et eksempel på, hvordan skatteflugtspakken rammer en lønmodtager.
| Bruttoløn: | Indb. i %: | Indb. i kr.: | Indkomstforhøjelse: | |
|---|---|---|---|---|
| 2004 | 800.000 | 20% | 160.000 | 0 |
| 2005 | 800.000 | 20% | 160.000 | 0 |
| 2006 | 800.000 | 60% | 480.000 | 396.800 |
| 2007 | 800.000 | 60% | 480.000 | 377.600 |
| 2008 | 800.000 | 60% | 480.000 | 358.400 |
| 2009 | 800.000 | 60% | 480.000 | 339.200 |
| 2010 Fraflytningsår | 800.000 | 60% | 480.000 | 320.000 |
| Til efterbeskatning: | 1.792.000 |
Der tillægges altså kr. 1.792.000 til den skattepligtige indkomst i fraflytningsåret. Med en marginalskat på 51,5 % svarer skatten til kr. 922.000. Hertil kan tillægges renter, således at den samlede ekstraregning bliver kr. 1.215.000.
76 % i skat
Sættes dette i forhold til, at man havde indbetalt kr. 1.600.000 for meget (kr. 320.000 i fem år), svarer skatten således til 76 %.
Hovedaktionær
Vi viser i nedenstående skema et eksempel på, hvordan skatteflugtspakken rammer en hovedaktionær.
| Bruttoløn: | Indb. i %: | Indb. i kr.: | Indkomstforhøjelse: | |
|---|---|---|---|---|
| 1999 | 800.000 | 20% | 160.000 | 0 |
| 2000 | 800.000 | 20% | 160.000 | 0 |
| 2001 | 800.000 | 60% | 480.000 | 492.800 |
| 2002 | 800.000 | 60% | 480.000 | 473.600 |
| 2003 | 800.000 | 60% | 480.000 | 454.400 |
| 2004 | 800.000 | 60% | 480.000 | 435.200 |
| 2005 | 800.000 | 60% | 480.000 | 416.000 |
| 2006 | 800.000 | 60% | 480.000 | 396.800 |
| 2007 | 800.000 | 60% | 480.000 | 377.600 |
| 2008 | 800.000 | 60% | 480.000 | 358.400 |
| 2009 | 800.000 | 60% | 480.000 | 339.200 |
| 2010 Fraflytningsår | 800.000 | 60% | 480.000 | 320.000 |
| Til efterbeskatning: | 4.064.000 |
Der tillægges altså kr. 4.064.000 til den skattepligtige indkomst i fraflytningsåret. Med en marginalskat på 51,5 % svarer skatten til kr. 2.092.000. Hertil kan tillægges renter, således at den samlede ekstraregning bliver kr. 3.843.000.
120 % i skat
Sættes dette i forhold til, at man havde indbetalt kr. 3.200.000 for meget (kr. 320.000 i ti år), svarer skatten således til 120 %.
Hvornår er man hovedaktionær
Man er omfattet af hovedaktionærreglerne, hvis man ejer mindst 25 % af aktierne/anparterne i et selskab eller har mere end 50 % af stemmeværdien i selskabet.
Man skal være opmærksom på, at man godt kan være omfattet af hovedaktionærreglerne, selvom man ikke selv ejer 25 % af aktierne/anparterne. Det gælder nemlig de personer, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, og disse er den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre, børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
Man er omfattet af skatteflugtspakkens regler for hovedaktionærer, hvis man på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år før fraflytning har været hovedaktionær.
Sådan undgås skatteflugtspakken.
Hvis man vil undgå at blive ramt af skatteflugtspakken, kan man holde sig til 20 % af lønnen.
Pas dog på, hvis du får løn flere steder fra. Det er nemlig sådan, at de 20 % gælder pr. arbejdsgiver.
Hvis man har en løn på kr. 500.000 fra arbejdsgiver A og kr. 300.000 fra B, har man en samlet løn på kr. 800.000. 20 % heraf udgør kr. 160.000. Men indbetaler man kr. 160.000 fra arbejdsgiver A, bliver man alligevel ramt af skatteflugtspakken, fordi man kun måtte indbetale 20 % af lønnen fra denne arbejdsgiver, altså kr. 100.000 (20 % af kr. 500.000). Man er således nødt til at fordele pensionsindbetalingerne med 20 % pr. arbejdsgiver, for ikke at blive efterbeskattet.
Ønsker man at indbetale mere end 20 % af sin løn, skal man have lagt en skriftlig indbetalingsstrategi i tide, og der er mange faldgruber, men i mange tilfælde er det muligt at undgå efterbeskatning.
